Er du træt af kedelige festlokaler eller baghaver, hvor et festtelt er blevet slået op? Så kan du med fordel rykke hele festen ud i naturen, næste gang du skal holde fest. I skoven har man rig mulighed for at få en unik og hyggelig aften med mange gode stunder, og så er det garanteret, at festen ikke vil gå i glemmebogen foreløbig.
Brug naturens farver i din pynt
Til enhver fest skal der selvfølgelig være noget pynt, og når du har valgt at rykke festen ud i naturen, er det naturligvis oplagt at pynte op med nogle farver, der passer til omgivelserne.
Skal du for eksempel sørge for servietter eller engangsservice, kan du vælge noget i nogle naturlige farver, så det passer sammen med temaet for din fest – nemlig naturen. Når det kommer til andet pynt som bannere eller guirlander, må der dog godt være nogle farver, så det hele virker lidt mere festligt.
Ingen fest uden gode drinks
Gode drinks er selvfølgelig helt essentielt til en fest, så når du går i gang med at planlægge den, skal du også overveje, hvor du skal skaffe drinks og cocktails til din fest. Du kan vælge selv at sørge for alle drikkevarer – i det tilfælde skal du på storindkøb og tage stilling til hvad og hvor meget, der skal købes ind, så der er nok til hele aftenen og alle gæster.
Du kan også vælge at bede dine gæster om selv at medbringe drikkevarer – enten til en fælles bar eller til eget forbrug. På den måde sparer du en del penge, men til gengæld er der stor forskel på, hvad og hvor meget folk tager med.
Udnyt skoven til sjove aktiviteter
Bliver man træt af at sidde ned eller danse rundt, kan det være godt at have arrangeret nogle aktiviteter. Når nu festen bliver holdt i skoven, så er det oplagt at udnytte den så meget som overhovedet muligt, og derfor kan aktiviteterne til festen bære præg af, at festen befinder sig ude i naturen.
Det er for eksempel oplagt at lave et hyggeligt bål, hvor man kan få varmen eller riste skumfiduser. Derudover har man også så meget plads omkring sig, at det ville være fjollet ikke at udnytte den.
Nogle af gæsterne ville sikkert blive glade for, at du har sørget for, at der er en fodbold til stede, så de kan underholde sig selv med den.
Detaljer sætter prikken over i’et
Når du planlægger din fest, vil du sikkert opdage, at der er rigtig meget, der skal på plads. Det er dog ikke en undskyldning for at droppe alle de små detaljer, for det er faktisk dem, der sætter prikken over i’et og er med til at gøre festen mindeværdig.
Gæsterne får et rigtig god indtryk af dig og dine festplanlægningsevner, hvis du sørger for alle de små ting. Det får nemlig det hele til at virke langt mere fuldendt og velgennemtænkt.
Et eksempel på sådan en detalje er isterninger. Både dig selv og dine gæster vil uden tvivl blive rigtig glade for, at du har købt isterninger til festen, så drinksene kan holde sig kolde og friske hele aftenen. Det virker som en lille ting, men det betyder ikke, at det ikke er en vigtig del af festen.
Bed dine gæster om at medbringe en ekstra trøje
At holde fest i skoven hører selvfølgelig kun til om sommeren, hvor det aldrig rigtigt bliver helt mørkt og hvor det forhåbentlig er lunt nok til at være udenfor hele natten.
Selvom det er sommer, kan det dog godt blive en smule køligt at være udenfor efter mørket falder på, så for at undgå, at folk kommer til at fryse – eller går tidligt, fordi de fryser – er det godt at minde de inviterede om at medbringe en ekstra trøje eller jakke. Bliver det alligevel køligt, kan det førnævnte bål også være med til at løse dette problem.

Skriv et svar